Hej r/Denmark. Unbait - browser extensionen der indsætter AI-genererede overskrifter på nyhedssider kan nu også hentes til Firefox

I sidste uge lavede jeg et opslag om en Chrome extension jeg har udviklet: https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/13y5w6x/hej_rdenmark_jeg_har_lavet_en_gratis_chrome/ . Den blev rigtig godt modtaget - tak for det. Jeg fik også en masse brugbar feedback, hvilket jeg vil arbejde videre med i den kommende tid.

En af de ting mange efterlyste var en version til firefox. Den er klar nu og kan hentes her: https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/unbait-official/ .

I den kommende tid vil jeg have fokus på at forbedre kvaliteten af de genererede overskrifter. Som flere af jer bemærkede, undlader AI’en sommetider at bruge specifikke navne på personer og steder, hvilket kan gøre overskrifterne en smule - nå ja - clickbaitagtige. Jeg vil forsøge at få den til altid at bruge navne på de steder og personer historien handler om.

PS. Bemærk at jeg har været nødt til at kalde min Firefox addon “unbait-official”. Der er nemlig en hurtig sjæl som allerede har konverteret min Chrome extension til et Firefox addon og lagt beslag på navnet. Jeg har ikke testet om den anden version virker - men den kan gå i stykker når/hvis jeg ændrer noget på serveren. Desuden vil den ikke modtage de samme opdateringer som Chrome versionen. Jeg har ikke kunnet finde kontaktoplysninger på den der står bag, men vil meget gerne i kontakt. Der er “no hard feelings”, men jeg ville sætte pris på et link til min extension i beskrivelsen af den anden extension. Og allerhelst ser jeg at den fjernes nu hvor der er en officiel version, så folk ikke forvirres.